Litterær aften i Løve’s BogCafé
Torsdag 3. september 2015
Lasse Hjorth Madsen, født 1970, debuterede i 2009 med romanen PR. I 2014 udkom den anmelderroste roman Udkanten. HAIKUDETEKTIVEN er hans tredje bog og første del af en krimiserie om Matias Kaa. Pressen skrev om Udkanten: ! “Forrygende læsning” – Jyllands-Posten “Et notorisk skrivetalent.” – Ekstra Bladet.
Lasse er tilbage med en ny roman på forlaget Aronsen. 37-årige Matias Kaa har nok at gøre med sit sociale handicap og med at læse haikudigte på internettet i arbejdstiden. ! Hans enspændertilværelse bliver vendt på hovedet, da Matias’ overordnede, Victor Staun, begår selvmord midt i kontorlandskabet. Matias bliver presset ud i en brutal magtkamp på sin arbejdsplads og beslutter sammen med journalistpraktikanten Josefine, at finde frem til sandheden om Stauns død.
Rasmus Dahl Theisen er musiker, forfatter og ny-udklækket student fra Århus Katedralskole.
Selvom han “droppede” ud af den musikalske uddannelse MGK har han været aktiv i det århusianske undergrundsmiljø, men fokuserer nu i sabbat-året udelukkende på at skrive, spansk guitar og sit job på danske jernbaner som landmåler.
Han har sin gang i Godsbanens skrivegrupper og skriver pt. på et unavngivet projekt om franske dj’s, heksedoktorer og danske turistattraktioner. Han har tidligere læst op til bla. ferniseringer i Gellerup.
Allan Lillelund Andersen er redaktør for Løvens Forlag og ansvarlig for arrangementerne i Løve’s BogCafé. Hvad færre ved er, at han målrettet arbejder på at færdiggøre en ungdomsroman, der har arbejdstitlen Vi turde i starten, senere blev vi bange. Den vil han læse op fra til denne litterære aften. Romanen handler om venskab og grænser.
Oplev alle tre forfattere til sensommerns litterære aften!