LIPS og Gry Stokkendahl Dalgas
Tirsdag 9. december 2025
8000 Aarhus
Gry Stokkendahl Dalgas romandebuterer med Calluna, og LIPS inviterer til oplæsning og samtale.
Calluna er en arbejdspladsroman om ikke at ville arbejde. En slægtsroman om at gøre en ende på sin slægt. En queer kærlighedsroman, hvori forelskelser og solidaritet smelter sammen – og en kritik af Danmarks naturpleje og kontanthjælpssystem.
Gry Stokkendahl Dalgas er uddannet fra Talentskolens Forfatterlinje og debuterede i 2019 med værket Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej, for hvilken hun modtog Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris.
I 2022 modtog hun Poesiens Pris for At performe transkønnet vrede, og samme år udkom digtet Kudan; eller Kalven.
Gry Stokkendahl Dalgas er underviser på Skrivekunstskolen.
Foto: Andreas Bøcher






