Fredag den 23 september kan du blive klogere på klimalitteraturen, når Aarhus Bibliotekernes mobilbibliotek kommer til Clemens Torv. De seneste år er en bølge af klimafiktion skyllet ind over bogmarkedet. Til arrangementet vil der være mulighed at låne klimalitteratur med hjem fra vores mobile bibliotek og deltage i en digt-workshop, hvor du kan skrive et Haikudigte.
Desuden vil kulturforsker Gregers Andersen gøre os klogere på, hvordan en række nye nordiske litteraturudgivelser passer ind i en større ramme af vestlige romaner og film, som er fælles om at have de menneskeskabte klimaforandringer som motiv eller tema. Under oplægget vil du blive inviteret med på en rejse gennem den vestlige klimafiktions verdener og vi skal diskutere, hvordan mennesket vil erfare konsekvenserne af fremtidige klimaforandringer. Yderligere kan du blive klogere på hvordan Aarhus Bibliotekerne arbejder med klima- og bæredygtighedsformidling. Der vil selvfølgelig også være rig mulighed for at mødes med andre borgere og tale om klimaudfordringerne og FN’s verdensmål.
Praktisk: Arrangement er gratis, men kræver tilmelding da der er begrænsede pladser i Den Grønne Ambassade.