Klimaforandringer i litteraturen

Fredag 25. september 2015
Kl. 17:00 - 19:00
Entré: 25
Arrangør: Aarhus Kommunes Biblioteker
Åby Bibliotek
Ludvig Feilbergs Vej 7 8230 Åvyhøj

Klimaforandringerne er blevet et varmt emne i den danske skønlitteratur, men hvorfor beskæftiger forfatterne sig med et sådant emne? Kritiker, kommentator og journalist Klaus Rothstein besøger Åby Bibliotek og giver et indblik i klimaforandringerne i litteraturen.

Denne aften vil Klaus Rothstein sætte fokus på forholdet mellem klima og fiktion, og give en introduktion til den klimabølge, der skylder gennem skønlitteraturen i disse år. Spørger man Klaus Rothstein er han ikke i tvivl om, at der er forandringer i sigte:

“Mens politikerne taler om de globale klimaproblemer uden for alvor at få gjort noget ved dem, er forfatterne begyndt at interessere sig for konsekvenserne af de forandringer i klodens klima, som vi mennesker selv står bag. Alt fra science fiction-litteratur til krimier og lyrik henter motiver i klimakrisen. Litteraturen kan ikke forhindre temperaturen i at stige, men måske kan den gøre os lidt klogere på, hvad vej vi skubber kloden,” udtaler Rothstein.