Ind i bogen: Frihed af Jonathan Franzen

Tirsdag 25. september 2012
Kl. 16:00
Gratis entré
Arrangør: Aarhus Kommunes Biblioteker
Hovedbiblioteket
Møllegade 1
8000 Aarhus C
Del dine læseoplevelser med andre.

I 2011 stod Jonathan Franzen bag en af årets mest omtalte udgivelser, nemlig Frihed, som straks blev udråbt til den nye, store amerikanske samtidsroman. I romanen møder vi familien Berglund. På overfladen er det den perfekte familie, men Franzen skriver knivskarpt så familie-livets facetter og problemer bliver genkendelige og nærværende. Om det amerikanske samfund og om kampen for frihed.

Til efteråret fortsætter vi Hovedbibliotekets læsekreds Ind i bogen – og alle er velkomne!

Ind i bogen er et tilbud til dig, der har lyst til at læse god litteratur og dele din læseoplevelse med andre. I løbet af efteråret 2012 giver vi dig muligheden for at læse et bredt udvalg af skønlitteratur og mødes til en åben samtale om bøgerne og de temaer de sætter i spil. Vi garanterer et varieret udvalg af bøger og således noget for enhver smag, men altid med fokus på den gode læseoplevelse.