Historier, pap og papir
Fredag 10. august 20128000 Aarhus C
Som en del af Aarhus Kommunes “Aktiv Sommerferie” inviterede Aarhus Litteraturcenter til en workshop for børn i uge 32:
PAPIRKONTORET rykker ud og fortæller historier og bygger illustrationer i Aarhus Litteraturcenter. PAPIRKONTORET fortæller og får børn fra 2. – 5. klasse til at fortælle med. Hver dag undersøger vi en ny slags historie: Eventyr, gyser, science fiction, løgnehistorie … Bagefter åbner PAPIRKONTORET en gammel kuffert fuld af pap og papir og andre materialer, og så går det løs: Nu skal der bygges en rumlig illustration til én eller flere af scenerne fra historien.
Det kan være, illustrationen bliver til et lille miniteater eller en kukkasse, et modellandskab, en scenografi i børnestørrelse, et skyggespil, en 3D collage – eller hvad vi nu finder på.
Som afslutning på en god og spændende uge afholdes der fernisering, hvor børnenes værker vises frem for alle fremmødte.