Grænseløs kunst på KULTURHUS ÅRHUS – Brobjergskolen opg. B.

Lørdag 9. marts 2013
Kl. 17:00
Gratis entré
Arrangør: Projektkoordinator Max madsen
Kulturhus Århus - Brobjergskolen opg. B.
Frederiksallé 20
8000 Aarhus C

Hvad sker der, når genrerne lyd, litteratur, musik, sang, dans, koreografi, performance og dramatik møder hinanden i et fælles rum: – en symbiose. Det er det vi vil med laboratoriet ÅbnRum

Aarhusianske, og et par enkelte udenbys kunstnere fra ovennævnte udtryk, mødes fra den 5.-9. marts i et intensivt fire-dages laboratorium, for at udfordre genrekonventioner og hinanden. Resultatet i form af anslag og skitser vises frem for interesserede på KULTURHUS ÅRHUS, Brobjergskolen opg. B den 9. marts fra kl. 17.00 og frem.

Cross-over, tværæstetisk, tværkulturelt, genre-nedbrydende. Termerne er mange, men én ting er sikkert: I disse år er der stort fokus på at bryde vægge ned mellem de forskellige kunstarter – at bygge nye huse, af de mursten, der falder til jorden.
Kunstnere og projektmagere søger at finde frem til nye former og nye udtryk, ved at kombinere og blande deres viden og erfaring. Målet er som oftest, at finde frem til nye måder at ”fortælle kunsten”.

Hvis I syntes det lyder relevant, eller har brug for inspiration er der god grund til at møde op. Din tilstedeværelse er med til at afgøre om eksperimentet skal blive til egentlige produktioner, og der er gratis adgang. Hvis du/I ikke er i stand til at komme, eller fortsat vil orienteres om kommende produktioner, så skriv til nedenstående adresse (mrk ÅbnRum)

Projektet er støttet af Statens Kunstråds tværæstetiske pulje m. fl.

Præsentationsfolder kan rekvires, ved henvendelse til: aabnrum@gmail.com

For yderligere information kontakt Projektkoordinator Max Madsen
Tlf.: 8698 2010, 5186 9820 / e-mail: aabnrum@gmail.com

Deltagere i ÅbnRum
Dansere og koreografer: Aline Sanchez Bonne m.fl.

Forfattere/lyrikere: Brian P. Ørnbøl – Daniel Mantel – Katharina Grabner – Maria Krogh Iversen – Nana Dahlin – Daniel Boysen m. fl.

Musikere/sangere/komponister: Elisabeth Klein – Poul Juhl – Henrik Larsen – Victoria Juhl – Sisse Lunøe – Mads EngeL – m.fl.

Facilitator: Barbara Simonsen (dramaturg)

Kunstnerisk ansvarlig koordinator: Max Madsen

Lyd, lys og andet elektronik: ”Pappagallo.”

Rum og scenografi: ”Bureau Detour”

Samarbejdspartnere: ”Litteraturcenter Århus” – ”Danseværket” – ”Scenekunstcentret” – Wayne Siegel ”DIEM”- ”Henrik Øvad ”Tona”