Fresh Eyes reception på Godsbanen

Torsdag 7. juni 2018
Kl. 16:00 - 18:00
Gratis entré
Arrangør: Galleri Image og Aarhus Litteraturcenter
Godsbanen
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C

Torsdag den 7. juni åbner Godsbanen dørene til en udstilling med udvalgte værker fra FRESH EYES – International Artists Rethink Aarhus. I den forbindelse inviterer Galleri Image, Aarhus Litteraturcenter og Godsbanen til en reception i Godsbanens gård kl. 16-18

FRESH EYES var et kunstprojekt kurateret af Gitte Broeng med fokus på fotografi, litteratur og bymiljø. I perioden 2013 – 2016 opholdte internationale forfattere og kunstnere fra Europa, Afrika og Asien sig på Godsbanen, hvor de arbejdede på at nyfortolke Aarhus. Dette førte til mange spændende bud på fotografiske og litterære fortolkninger af livet i Aarhus, der blev samlet i en bog layoutet af billedkunstner Lasse Krog Møller. Nu vender udvalgte værker fra udstillingen tilbage til Godsbanen!

De udstillede fotografiske og litterære værker kunne opleves sidste år i bybilledet omkring Galleri Image i hjertet af Aarhus. På Godsbanen er det nu muligt at opleve kunstværker af: Hyun-jin Kwak, Markus Henttonen, Miriam O’Connor, Thomas Kellner, LiuJin, Teresa Meka og tekstinstallationer af forfatterne: Tsitsi Dangarembga og Amitabha Bagchi.

For at læse mere om FRESH EYES-projektet og de individuelle kunstnere se: http://www.galleriimage.dk/index.php/dk/om-fresh-eyes

Bogen kan købes hos Galleri Image, Aarhus Litteraturcenter og i boghandlen på Godsbanen.

Foto: Hyun-Jin Kwak frat serien Girls In Uniform, Inception no 2, 2017