Fremvisning af Digterfilm
Fredag 11. oktober 2013Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
GotFat Productions præsenterer Digterfilm.
5 forfattertalenter + 5 instruktørtalenter = 5 poetiske kortfilm.
Gik du glip af Digterfilm under Aarhus Festuge? Som en del af Åben Hus arrangementet GODSBANEN INSIGHTOUT fremvises nu igen Digterfilm: fem poetiske kortfilm.
I forbindelse med Aarhus Festuges tema ’Tegn på liv – i en ny virkelighed’ er de fem aarhusforfattere Maj Ørskov, Maria Picard Kai, Christian Djurhuus, Christoffer Ugilt Jensen og Mathias Bundgaard blevet udfordret til at beskrive ’det alment menneskelige’ anno 2013 i Aarhus. Hen over sommeren har de arbejdet med netop det, der gør et ’Aarhusliv’. De færdige tekster er herefter blevet givet til fem østjyske instruktører, Chadi Abdul-Karim, Alexander Bak Sagmo, Andreas Steen Sørensen, Thor Hampus Bank og Jody Ghani, med opgaven at omsætte disse til fem kortfilm på max 5 minutter. Resultatet er blevet til Digterfilm – 5 poetiske kortfilm, der er produceret af GotFat Productions.
Kortfilmene fremvises på projektor, og forfatterne vil herefter læse deres digte op uafhængigt af filmene.
Læs hele programmet for GODSBANEN INSIGHTOUT HER