Forfattersøndag m. Morten Leth Jacobsen

Søndag 4. november 2012
Kl. 14:00
Arrangør: Løve's Bog- og Vincafé
Løve's Bogcafé
Nørregade 32
8000 Aarhus C

Den aarhusianske forfatter Morten Leth Jacobsen modtog i år Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium for sin nyeste roman Mens Vi Venter.

Nu kommer han til Løve’s Bogcafé og fortæller om sit forfatterskab og om arbejdet med den roman, han skriver på lige nu – og hvordan researcharbejdet fører ham verden rundt, bl.a. om bord på et containerskib…

Forfatteren vil også læse op af sin prosa- og lyrikproduktion og fortælle om vejen til at blive forfatter.

Blå bog:
Morten Leth Jacobsen er født 1967.

Morten Leth Jacobsen er bl.a. klummeskribent på Jydske Vestkysten og tekstforfatter i den århusianske reklamebranche.

Han har en mastergrad i retorik fra Aarhus Universitet og har tidligere været informationschef ved Sønderjyllands Symfoniorkester. Han har desuden arbejdet i tv-branchen og været freelance oversætter, forlagskonsulent og skribent.

Udgivelser: Tornmark (debut), 2009. Mindset, 2010, Mens Vi Venter, 2011.
Se også mortenleth.wordpress.com