Forfattersøndag med Iben Melbye

Søndag 8. september 2013
Kl. 14:00
Gratis entré
Arrangør: Løve's Bog og Vincafé
Løve's Bog og Vincafé

28. februar 2013 var det 40 år siden, Iben Melbye skrev sin første bog. Samme dag fyldte hun 70 år og hun har af samme grund netop udgivet sin jubilæumsroman, som er en rejse gennem hendes forfatterskab – men også hendes eget liv.

“Klemt” hedder jubilæumsbogen. Bogens titel er et levende bevis på, hvad Iben Melbyes forfatterskab handler om.
Hun har skrevet sig ind på og op af de mennesker, som er kommet i klemme i systemer, i grupper, mellem mennesker, i livet eller på grund af en “klemt” skæbne.

Kom og hør Iben læse op fra jubilæumsbogen og fortælle om sit forfatterskab til denne efterårssøndag i forfatterens tegn!