Forfattersamtale: Hvem er vi?
Onsdag 3. december 2025
8000 Aarhus
Vi har inviteret forfatter Eva Tind til en samtale om erindring, ophav og tilhørsforhold i anledning af kunstner Anna Boghiguians udstilling på ARoS.
Eva Tind og Anna Boghiguian arbejder begge med store spørgsmål som identitet, erindring og tilhørsforhold. Hvem er vi? Og hvad betyder vores fællesskaber, slægt og historie for vores identitet?
Det taler Eva Tind og moderator Karoline Kjær Hansen om, når de mødes til en litterær samtale, der kaster nyt lys på kunsten.
Eva Tind (f. 1974) debuterede i 2009 med digtsamlingen do og har siden udgivet anmelderroste romaner, digtsamlinger og biografier. Efteråret 2024 udkom den anmelderroste og selvbiografiske roman, Min Kim.
Karoline Kjær Hansen er kulturjournalist, podcastvært og moderator.
Foto: Natascha Rydvald






