Forfattermøde: Katrine Marie Guldager

Onsdag 23. oktober 2013
Kl. 19:00
Entré: 50 kr.
Arrangør: Hovedbiblioteket
Hovedbiblioteket
Møllegade 1
8000 Aarhus C

Vær med til en spændende aften på Hovedbiblioteket i selskab med den anmelderroste forfatter Katrine Marie Guldager.

Katrine Marie Guldager arbejder på en stor familiekrønike, der tager læseren på en rejse gennem familieliv fra før anden Verdenskrig og frem til i dag. Netop nu er Katrine Marie Guldager aktuel med tredje bind af serien, Den ny tid (2013), der rammer ned i 70’ernes nye familieformer.

Katrine Marie Guldagers familiekrønike er planlagt til otte bind. Det første, Ulven (2010), er en familiehistorie fra tiden i Køge før, under og efter 2. Verdenskrig. Efterfølgeren Lille hjerte (2012) følger samme familie, men nu i 1950´erne. Familiens mor forlader manden for at udleve sin drøm om at blive kunstner. Bogen stiller det åbne spørgsmål om prisen for at udleve sine drømme og forlade sine børn er for høj. Den ny tid er sidst udkomne bind i familiekrøniken, og her kastes et kritisk blik på den arv, som 68-generationen efterlod sig.

Forfattermødet finder sted i Salen, 1. etage. Billetter kan købes på Hovedbibliotekets hjemmeside: HER