Forfatteraften: Nath Krause

Onsdag 12. juni 2024
Kl. 19:00 - 21:00
Gratis entré
Viby Bibliotek
Skanderborgvej 170
8260 Viby J
Nath Krause kommer og snakker om og læser op fra “Logan i Aokigahara”

Som afslutning på læsemøderne, der er gået under temaet “Menneskets skrøbelighed i litteraturen”, kommer forfatteren Nath Krause og besøger Viby Bibliotek.

Læsemøderne har været faciliteret af Kristina, som er praktikant på Viby Bibliotek, og som til dagligt studerer Litteraturvidenskab. Der er blevet læst, snakket og skrevet om emnerne psykisk sårbarhed, kroppen, køn og seksualitet, som forhåbentligt har affødt interessante tanker og følelser i de modige og kloge som deltog.

Til denne forfatteraften vil Krause læse op af sin bog “Logan i Aokigahara”, og bagefter vil være en kort samtale mellem Kristina og Krause om skrøbelighed, ord og sindets hvirvelstrøm.

Du behøver ikke at have deltaget i læsemøderne for at deltage, men medbring gerne din ordbegejstring og nysgerrighed.

Det er ganske gratis at deltage, og der vil serves kaffe og kage. 

Kontakt Kristina på hjsk@aarhus.dk for mere info.