Forfatteraften med Mette Sø

Torsdag 27. februar 2014
Kl. 19:00 - 21:00
Gratis entré
Arrangør: Risskov Bibliotek
Risskov Bibliotek
Fortebakken 1
8240 Risskov

Mød forfatteren bag 2. verdenskrig-romanen “Snebær” fra 2013. En roman om tre unge modstandskvinder, om seksualitet og identitet i en lovløs og rå samtid.

Første del af aftenen omhandler forfatterskabet, om hvordan Mette Sø arbejder som forfatter, om inspiration og modstand. Anden del fokuserer på “Snebær”, om at researche og skrive om et Danmark, der ligger meget fjernt fra én selv.

Klaus Rothstein skrev om “Snebær” (Weekendavisen):

Romanen – som har titel efter kvindernes kodeord, fordi snebær er fine, hvide og sarte, men også giftige (lidt i hvert fald) – er en intens og råkold besættelsestidsroman, der har dybde i psykologien og træfsikkerhed i tegningen af de tre kvinder. Historien om Københavns Moskva, Pim og Spot er stærkt tænkt og solidt skrevet på grundlag af omfattende research og Mette Søs eminente evne til at leve sig ind i den besatte bys stemning og i de tre sabotørers tanker, følelser og sprog.

Krig, kvinder, modstand og moral. En vigtig roman til tiden.

Mette Sø har udgivet tre romaner; “Petit Petit” (2010), “I en snæver vending” (2012) og “Snebær” (2013) alle udkommet på forlaget Republik.

Arrangementet er gratis og billetter kan bestilles via Risskov Biblioteks hjemmeside: HER