Forfatteraften med Degnbol og Winther

Onsdag 10. april 2024
Kl. 19:00 - 21:00
Gratis entré
Viby Bibliotek
Skanderborgvej 170
8260 Viby J
Kom med til en spændende forfatteraften med forfatterparret Degnbol & Winther.

Forfatterparret og ægteparret Degnbol & Winther består af Kenneth Degnbol (cand.mag. i musik og historie) og Dagmar Winther (journalist fra Danmarks Medie- og journalisthøjskole).

Parret debuterede som krimiforfattere i 2013 med Forkynderen, udgivet under pseudonymet Sander Jakobsen, hvor kriminalkommissær Thea Krogh er hovedpersonen.  I 2022 udkom første del af ”Djursland-serien”, hvor Thea Krogh også er bogens hovedkarakter. Senest har Degnbol & Winther udgivet den anmelderroste Krogh-fortsættelse ”Den tavse frisør” (Politiken, 2023).

Under foredraget vil forfatterparret blandt andet fortælle om tilblivelsen af Djursland-serien og hvordan det er at skrive kriminalromaner sammen som ægtepar. Til sidst i arrangementet vil der også være mulighed for at stille spørgsmål til parret.