Forfatteraften i Beboernes Hus i Øgadekvarteret
Torsdag 3. november 20168000 Aarhus C
En aften med tre markante forfattere, som alle skriver ud fra en intens oplevelse af virkelighedens barske vilkår. Oplæsning og samtale
Poul Lynggaard Damgaard,
Debuterede i 2013. Har udgivet flere digtsamlinger: Boks Sepia , 2013 og Disk Habitat, 2014, Stedets omvendte beklædning, 2015. Og i 2016 digtsamlingen Figurativ uniform. Han har endvidere publiceret i forskellige tidsskrifter.
Daniel Boysen
Udgav i 2015 sin første officielle digtsamling, Røntgen. Hans første roman Fordi ilden er vores udkom i foråret 2016 og fik fremragende anmeldelser.
Elisabeth Flensted-Jensen
Debuterede som skønlitterær forfatter med romanen Kystsanatoriet i 2014, en slags destillat af hele fortællerens tilværelse med de voksnes fortielser og autoritære livssyn i et meget kristent miljø. Hendes anden roman En Dag i Cairo udkom i foråret 2016. En interessant og fascinerende skrildring af Cairo, af det kulturelle, militære og politiske kaos.