Foredrag med Søren Ulrik Thomsen

Onsdag 21. august 2024
Kl. 18:00 - 20:00
Arrangør: Kultursted Brabrand
Kultursted Brabrand
J.P. Larsens Vej 17 F
8220 Brabrand

Søren Ulrik Thomsen har som den seneste bog skrevet Store Kongensgade 23. Den handler om året i lejligheden. Den lejlighed han ikke har besøgt siden han boede der.

Romanen er fuldt af minder om hans pubertet, om moderens depression og langvarige ophold på sindssygehospitaler, om klasselærer Bodil, morfar Henning og skønne Jane fra Sølvgade Skole, men også af tanker om, hvorfor man skriver, om frygten for alderdommens rædsler, om efteråret, hvor alting på én gang flammer op og dør ud. Og om en lejlighed i Store Kongensgade 23, hvor forfatteren kun boede et enkelt år, men alligevel er stedet, hvorfra fremtiden altid vil udstråle.

Søren Ulrik Thomsen indleder bogen med disse ord:, vil vise sig at være det vigtigste? Punktet, hvor passerens spids kan placeres, fordi alt tidligere drømmeagtigt peger ind mod det, og alt senere viser tilbage til dette centrum, hvis betydning man selvfølgelig
ikke erkender før langt senere?”

Oplev en levende oplæser og en af Danmarks største forfattere! Søren Ulrik Thomsen er en skarp iagttager, dygtig foredragsholder og anerkendt forfatter, som i mange år har været utrolig populær i hele landet. Han evner at kombinere sin store viden om samfund og litteratur med sine egne digte, oplæsninger og kække kommentarer. Der er plads til både grin, forundring og fundering over livet i et foredrag med Søren Ulrik Thomsen.

Store Kongensgade 23 er skrevet som et essay hvor forfatteren går ind i en slags debat eller samtale med sig selv. En indre monolog. Der argumenteres for og imod, og forskellige løsninger bliver afprøvet.

Der vil efter foredraget blive mulighed for en debat med Søren Ulrik Thomsen. En debat om hans forfatterskab og også om hans oplevelsesrige liv.