Foredrag med fællessang om Frederik 10. og Margrethe 2.
Torsdag 30. april 2026
8000 Aarhus C
Kom og hør Jens Andersen fortælle om Kong Frederik og Dronning Margrethe, som han har skrevet flere bøger om og mødt på nærmeste hold ikke bare i de kongelige gemakker men også på rejser i ind- og udland.
Undervejs skal synges Kong Frederiks og Dronning Margrethes yndlingssange fra Højskolesangbogen, og ved klaveret sidder Kristian La Cour, der de seneste seks år har spillet og sunget til Jens Andersens musikalske foredrag om Kim Larsen, Tove Ditlevsen og H.C. Andersen.
Jens Andersen (f. 1955) er ph.d. i nordisk litteratur, foredragsholder og forfatter til en lang række biografier om bl.a. Thit Jensen, Tove Ditlevsen, H.C. Andersen, Dronning Margrethe, Astrid Lindgren, Kronprins Frederik, Kim Larsen og LEGO-familien.
Kristian la Cour er højskolelærer, visesanger og komponist.






