Foredrag: Højt begavede børn læser også
Onsdag 30. marts 20168000 Aarhus C
Denne aften vil Bjarne W. Andresen fortælle om bøger, som giver udfordring til de højt begavede børn. Foredraget tager udgangspunkt i Bjarne W. Andresens formidlingsprojektet med emnet Højt begavede børn har også brug for børnelitterære udfordringer.
Det kræver noget særligt, når læsningen skal give barnet noget mere, end det får ved de bøger, som svarer til alderen. Det giver Bjarne W. Andresen sit bud på og viser eksempler på nye børnebøger, som lever op til de krav. Efter foredraget er der mulighed for at bladre i bøgerne samt stille spørgsmål til både Bjarne W. Andresen og medlemmer af Gifted Children, som er en forening for højt begavede børn i Danmark.
Det er muligt at spise på restauranten inden foredraget.
Casa Carola giver et gratis glas vin eller en øl/vand, hvis man bestiller dagens ret på forhånd på tlf. 86 17 09 68. Dagens ret er bøf af tyksteg med chimichurri (argentinsk urtepesto), patatas a lopobre (krydrede fritterede kartofler) og tomatsalat.
Øvrige drikkevarer og evt. mad kan købes til Casa Carolas normale priser.
Arrangementet er åbent for alle. Det henvender sig til voksne. Børn er også velkomne, men der er ikke arrangeret højtlæsning eller underholdning. Ved tilmelding senest 25. marts på www.bjarnewandresen.dk/30-marts-2016 vil man kunne modtage litteraturliste, oplysninger om evt. ændringer mm.