Familiebånd og identitet – oplev Dana Vowinckel
Torsdag 19. juni 2025
Kl. 17:00 - 18:00
Entré: 60 kr., 30 kr. unge under 30 el. stjernebillet
Arrangør: LiteratureXchange og Goethe-Institut Dänemark
Lille Sal, Dokk1
Hvad betyder familie, når båndene er brudt? I sin debutroman Misofoni skildrer den tyske forfatter Dana Vowinckel en ung kvindes søgen efter tilhørsforhold på tværs af kontinenter, traditioner og løgne. Oplev Vowinckel i samtale med oversætter og bogblogger Ditte Engels Hermansen om jødisk identitet, kulturel splittelse og de svære valg, der former os. Sprog: engelsk
Har du en stjernebillet, så husk at reservere en pladsbillet for at sikre dig plads til arrangementet.
Foto: Heike Steinweng / Suhrkamp Verlag