Fælleslæsning for dig på barsel (og for din baby)
Tirsdag 30. april 2019Læseforeningen inviterer i samarbejde med Bedre Barsel til åben guidet fælleslæsning hos Barselshuset.
Vi medbringer en novelle og et digt til jer. Vi læser højt og så taler vi i plenum om teksten og om hvilke tanker og følelser den vækker. Du dukker bare op og du behøver ikke forberede dig. Sessionen vil tage ca. 1,5 time og der vil være kaffe og te på bordet. Vi læser litteratur af høj kvalitet og vi glæder os til at dele den med jer!
Alle er meget velkomne i gruppen, om du er sådan en som glubsk læser bøger eller hvis litteratur ikke er noget du har meget erfaring med. Der er i dette rum også plads til dit barn og alt den larm, gylp og skiftning den lille bringer med sig.
Læs mere om Læseforeningen og vores metode på Laeseforeningen.dk
Gratis for alle.