Et barn kommer til verden
Fredag 23. november 2018
Om fødsler og om at være tæt på at miste sit barn. Denne dag danner Barselshuset ramme om to forfatteres fortællinger om de oplevelser som følger når et barn kommer til verden.
Sarah Roued Thomsen er forfatter til bogen ‘Født godt’ – som sætter fokus på fødslen som en positiv, kraftfuld og styrkende oplevelse. Bogen er en samling af meget forskellige fødselshistorier, der på hver sin måde indgyder mod og glæde ved det at føde. Sarah læser op fra bogen og åbner for det univers af livskraft og gammel kvindevisdom, som bogens historier indeholder.
I december udkom Lise Dres’ digtsamling ‘Det Første År’, som handler om at være tæt på at miste et barn og det svære vilkår at få et barn med et handicap. Ti minutter gammel stoppede Ida med at trække vejret, og verden gik i stå. Herefter svævede hun mellem liv og død i de næste mange uger. Digtene er skrevet i løbet af det første år. Bogen er en personlig beretning. Foruden denne digtudgivelse har Lise Dres udgivet to album. Denne særlige dag vil digtene bliver fremført over små musikalske universer.