Digtudgivelse af Nana Rømer Dorph-Petersen
Onsdag 26. september 20128000 Aarhus C
Bogen består af 2 forskellige digtsamlinger og hedder derfor dobbeltnavnet: En duft af stilhed & Silkehaler.
En duft af stilhed – Med et minimum af ord formår Nana at beskrive stærke følelser, så de står skarpt og nærmest fysisk overfor læseren. Livet er tilstede gennem et følsomt sanseapparat. En duft af stilhed er en nøgle, der låser op. En frisættende oplevelse.
Silkehaler – Digtene er skrevet med en fotografisk skarphed, som gør dem nærmest uendelige. Digtene udvider sig, for hver gang man læser dem.
Digtsamlingerne er illustreret af Paul M. Cederdorff (Fra bogens bagside)
Tidligere har Nana bl.a. udgivet digtsamlingen I lyset af dig – digte til trøst (Ravnens forlag 2008), som hun skrev i årene efter sin mands, undergrundsforfatteren Torben Dorph-Petersens, pludselige død i 2005. Bogen er udkommet i et for digtsamlinger usædvanligt stort oplag og anvendes bl.a. af mange kirker ved sjælesorg, men også mange ikke-kirkelige har glæde af dem.
Digtsamlingerne vil blive præsenteret, og i pausen vil Rasmus Cederdorff, der også har sat bogen i stærk layout, synge egne sange.
Der serveres en drink, der er tid til en sludder, og bogen kan erhverves for 175,- kr.