DIGTE, DRINKS & DØDE DYR

Torsdag 17. november 2022
Kl. 17:00 - 20:00
Gratis entré
Galleri TESE
Vestergade 49
8000 Aarhus C

I sin bog “Bacon af hvalp” forsøger Jacob Juhl at indkredse vores mærkværdige forhold til de andre dyr, og til os selv som dyr.

Det lykkes ikke rigtigt.

Det lader sig simpelt hen ikke gøre at formulere bare én fornuftig og sammenhængende sætning om vores paradoksale forhold til dyr.

Så nu skaber Jacob en kunstudstilling hos Galleri TESE som en slags scenografi, baseret på bogens tema. Der vil være udstoppede kæledyr, tekster om at dræbe dyr, dyrelegetøj, dyreaffald, en lugt af bacon og andet godt.

I udstillingen vil Jacob Juhl læse bogen højt for publikum den 17/11, og håber dermed på at skabe mere mening ud af bogens sære blanding af videnskabelige fakta, dumme spørgsmål og rablende digte.