Den Store Læsedyst

Torsdag 1. februar  -  onsdag 28. februar 2018
Kl. 00:01
Arrangør: Aarhus Kommunes Biblioteker
Risskov Bibliotek
Fortebakken 1
8240 Risskov
Læs løs i februar og dyst mod andre om at blive Risskov Biblioteks mest læsende familie!

Sidste år blev læseskoene i den grad kridtet i Risskov – 92.246 sider blev der læst tilsammen i de dystende familier i 2017. Men mon ikke vi kan læse endnu mere i 2018?

Den store læsedyst løber nemlig af stablen igen!

Den store læsedyst er en dyst for hele familien, hvor I sammen kæmper mod andre familier om at blive den mest læsende familie på Risskov Bibliotek!

I hele februar skal der læses løs – det gælder nemlig om at få læst så mange sider som muligt. Den familie, der i gennemsnit har læst flest sider løber med sejren og førstepræmien, som foruden den store ære, er en biograftur for hele familien.

Det er let at være med!

Ved tilmelding modtager I et skema, som I hver uge indsender til biblioteket. Vi skal nemlig vide, hvor mange sider I har læst pr. uge. Alle kneb gælder, når kampen om den flotte titel sætter ind; lydbøger, billedbøger, tykke romaner, tegneserier – you name it! Siderne tæller!

Tilmeld dig og din familie allerede nu hos Karina på hokar@aarhus.dk – husk at skrive din families “holdnavn” i mailen.

For at være med helt fra start skal I melde jer til senest onsdag d. 31. januar 2018.

Husk du også kan tilmelde dig ved inspirationsdagen lørdag d 27. januar til Klar, Parat, Læs – tilmelder du dig på denne dag, får du et særligt læsedyst startkit med hjem.

Når I har tilmeldt jer, modtager I en mail med skemaet og yderligere information.

Dysten kører hele februar ud og lørdag d. 3. marts offentliggøres de tre mest læsende familier og vinderen kåres!