Den Store Læsedyst

Fredag 1. februar 2019
Kl. 8:00
Gratis entré
Arrangør: Risskov Bibliotek
Risskov Bibliotek
Fortebakken 1
8240 Risskov
Læs amok og vind fede præmier!

Sidste år dystede 17 familier om at blive den mest læsende familie i Risskov og læste tilsammen omkring 156.000 sider i februar 2018

Det er godt at læse! Det gør os klogere – både på verden og menneskene omkring os. Vi bliver mere kreative og bedre til at koncentrere os i længere perioder ad gangen. Vi øger vores ordforråd og vores fantasi vokser. Og så er det sjovt!

Læs sammen som familie

Mange af os har evnen til at læse, men Risskov Bibliotek sætter fokus på læselysten, når Den store læsedyst løber af stablen i februar måned. Det er nemlig godt at læse – også sammen som familie. Lad læsning blive en fælles ting i familien, når I læser løs i samlet flok og sammen kæmper mod et fælles mål: At blive Risskovs mest læsende familie.

Sidste år blev der læst intet mindre end 92.246 sider, men målet i år er at der skal læses endnu mere! Alle familier kan være med – store som små og unge som gamle. Og ALT læsning tæller. Også den læsning, man gør med ørerne.

Det er let at melde sig til.

Send en mail til Karina på hokar@aarhus.dk inden d. 1. februar og får tilsendt et læseskema, som de udfylder og sender tilbage til biblioteket én gang om ugen. Dysten varer hele februar og vinderen kåres på biblioteket lørdag d. 2. marts

Risskov Bibliotek inviterer som opstart til Den store læsedyst til inspirations-dag lørdag d. 26. januar fra 10-14. Kom forbi bibliotek og tilmeld jer konkurrencen, så får I en særlig læsedyst startkit!