Den international børnelitteraturfestival, Albus
Torsdag 17. november - søndag 20. november 20228000 Aarhus
Den international børnelitteraturfestival, Albus finder sted hvert andet år på Dokk1/bibliotekerne. Børnelitteraturfestivalen har et særligt fokus på inddragelse af børn, samt nye formater for formidling af litteratur. Børnelitteraturfestivalen bevæger sig på tværs af medier og platforme. Programmet rummer det bedste inden for dansk og nordisk børnelitteratur – krydret med besøg af forfattere og illustratorer fra andre dele af verden. Festivalen vil byde på en række forskelligartede og spændende arrangementer; alt lige fra kreative skrive- og tegneworkshops, oplæsninger, anderledes fortælleaktiviteter heriblandt booktalks, elektroakustisk teateroplevelser, og byvandringer.
Programmet byder blandt andet på:
- ’Lydkompasset’ den 17.november – Lille Sal, Hovedbiblioteket kl.9:30-10:15
- Gunvor Ganer Krejberg: ’Sirenesang i Aarhus midtby’ den 17.november, vandring i Aarhus midtby. Mødested ved Informationen på Dokk1., Hovedbiblioteket kl.10:00-11:00.
- Skriveworkshop med Stine Sillesen: den mystiske kuffert den 18.november, Makerspace, Hovedbiblioteket kl.10:00-13:00.
- Kenneth Bøgh Andersen: ’Frankenstein genfortalt’ den 18. november, Rampen, Hovedbiblioteket kl. 12:30-13:30.
- ’Tegnekoncert med Læsepadden Pede’ den 20.november, Hovedbiblioteket kl. 13:00-14:00.
Festivalen arrangeres af Aarhus Kommunes Biblioteker i tæt samarbejde med en række partnere.
Vi glæder os til at se jer til Albus Festival 2022 den 17.-20. november.