Den faglitterære dag – Et kig ind i forfatternes værksteder
Lørdag 26. september 2015
8000 Aarhus C
Dansk Forfatterforening inviterer til samtale med tre faglitterære forfattere for at sætte fokus på faglitteraturen og forfatternes arbejdsprocesser:
Jeanette Varberg, forfatter og museumsinspektør, fortæller om historiens slagmarker, krige, våbenskatte og offerfund med udgangspunkt i sin bog Fortidens slagmarker – Krig og konflikt fra stenalder til vikingetid.
Ole Steen Hansen er aktuel med bogen Tyskernes katastrofe, og i den forbindelse vil han tale om sine arbejdsprocesser.
Teddy Petersen, forlagschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles forlag Ajour, vil fortælle om sit arbejde med biografierne Et menneske kommer derhen, hvor det vil: En bog om Johannes Jørgensen og Det finder vi ud af – En bog om Thorkild Simonsen.
Send gerne en forhåndstilmelding til Birgitte Andersen: birgitte.ulstrup.andersen@gmail.com.
Den faglitterære dag arrangeres i samarbejde med Statens Kunstfond.