De lidt mindre grimme aftner – Litteratur Impro
Torsdag 17. december 20208000 Aarhus C
Aftenen vil med hård, men afsprittet hånd blive styret af Poetry slammerene og storytellerne Tobias Dalager og Jesper Kirkegaard. De vil i samspil med publikum og skuespillerne skabe helt nye vinkler på kendte litterære værker. Måske kan du opleve Alfons Aaberg som voksen, måske vi flytter Borte med Blæsten ind i Ikea, måske man kan opleve en kageopskrift som en gyser. Men vi ved det ikke, da alt vil være improviseret. Du som publikum har din bog med og måske er det den, der bliver valgt. Alle bøger kan bruges om det er en fagbog, børnebog, en krimi eller andet, det er jer der bestemmer. Da vi jo er i december, kan vi ikke udelukke at der vil dukke et juleeventyr eller to op midt i det hele.
Blot til Lyst har eksisteret siden 1990 og startede med at lave teatersport – også kendt fra Hatten Rundt. Siden har vi udviklet et utal af showformer for hele tiden at holde den improvisatoriske nerve frisk.
Efter snart 25 år er det blevet til ikke så få shows for virksomheder, institutioner og organisationer, ligesom vi har haft og har offentlige shows på Cafè Hack og Svalegangen. Desuden har vi deltaget i internationale improfestivaler i Tyskland, Norge, Sverige og Finland.
Det er første gang vi helliger et helt show til litteraturen, men hvad vil være mere naturligt midt i et bibliotek.
Læs mere om Blot til Lyst her: https://www.blottillyst.dk/
Pris 60 kr.
Køb billet her.