Dansefortælling + LYN historier
Søndag 10. november 2013Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
LER OG LYS – et livstykke er små livsfortællinger, erindringsglimt fortalt med dans, musik, sang og tekst + særarrangemenet LYN historier
Forestillingen spiller Fredag d. 8. nov. kl. 20, Lørdag d. 9. nov. kl. 16 og Søndag d. 10. november kl. 16
RESERVATIION af billetter: Send en mail til pernille@worlddance.dk
LER OG LYS – et livstykke, er en episk dansefortælling, der handler om de valg vi stilles over for i livet, og også om de valg vi ikke får. Om hvad vi gør når livet ikke er som vi havde forestillet os. Det er en personlig, humoristisk, poetisk og tankevækkende fortælling om at flytte de sten der forhindrer os i at leve fuldt ud.
Søndag d. 10 nov. er der et særligt arrangement med LYN historier. Efter forestillingen og en lille pause inviterer vi til Lynhistorier Special, inspireret af historier fra forestillingen. Pernille Jacobsen fra Klods Hans for viderekomne er vært for lyn historierne. Særarrangementer sker i Vogn 1.
Pernille Overø fortæller om LYN historier: “Når jeg har deltaget i LYN historier og siddet med 3 andre mennesker om et bord har jeg oplevet mig selv lyttende til både de andres og mine egne historier, og hørt en dybde i detaljerne i de små historier. Historier der ikke var historier før de blev fortalt, og blev lyttet til. LER OG LYS – et livstykke er små livsfortællinger, erindringsglimt fortalt med dans, musik, sang og tekst. Det ligger i tråd med forestillingens formål, at åbne for publikums små historier.”
LYN Historier er en let og legende tilgang til at åbne for små historier. Noget af det dejlige ved LYN historier er at man ikke behøver at have forberedt sig. Og man skal ikke være vant til at fortælle historier. Man kommer højest til at fortælle 3 min af gangen, til 3 el. 4 andre. Og man kommer mest til at lytte.
Dans: Pernille Overø
Musik: Jens Balder
Instruktion: G. H. Soto
Tekst: Pernille Overø og Jens Balder
Scenografi: Jens Balder
Foto: Jan Rüsz
Læs mere på Danseteater Fodfæste’s hjemmeside HER
LER OG LYS – et livstykke er en co produktion med Kulturhus Århus