Crip – En handicappet verden
Onsdag 25. februar 2026
Kl. 19:00 - 21:00
Entré: 155 kr.
Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1
Store Sal, Dokk1
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus
8000 Aarhus
Hør et gribende og engagerende foredrag med forfatter Caspar Eric, der sætter ord på, hvordan det er at leve med et handicap i dagens Danmark.
Caspar Eric er højaktuel med sin nye digtsamling Crip, der handler om at være en person med handicap. Caspars forfatterskab har hidtil kredset om dem, som lever i skyggen af velfærdsstaten, og Crip er kulminationen på den del af Caspars forfatterskab, hvor han i en blanding af kolde facts og vrede politiske digte fx spørger, hvorfor vi har nemmere ved at tale om dødshjælp end livshjælp, når det kommer til mennesker med handicap. Blandet med poesi og mærkelige betragtninger er dét omdrejningspunktet for hans foredrag.
Foto: Fryd Frydendal / Gyldendal






