Clueless – om Jane Austen i en ny tidsalder
Søndag 22. juni 2025
Kl. 15:00 - 17:30
Entré: 150 kr.
Arrangør: LiteratureXchange og Øst for Paradis
Øst for Paradis
Kom med til en eftermiddag i Jane Austens univers, hvor vi ser nærmere på hendes vedvarende indflydelse – også på moderne film. Vi starter med en introduktion til Austens forfatterskab og de tidløse temaer i hendes værker ved lektor i Engelsk ved Aarhus Universitet, Matthias Stephan. Herefter viser vi Clueless (1995), den ikoniske 90’er-film, der løst genfortolker romanen Emma i en nutidig high school-kontekst. Efter filmen inviterer vi til en uformel snak over kaffe og kage i biografens foyer, hvor vi kan diskutere Austens relevans i dag – og hvordan hendes karakterer og fortællinger lever videre i nye formater. Sprog: engelsk
Introduktionen til filmen foregår på engelsk. Filmen har danske undertekster.






