Cli-fi Klubben: Læsekreds om klimafiktion – Klinten
Torsdag 5. januar 20238240 Risskov
De seneste år er en bølge af klimafiktion skyllet ind over bogmarkedet. Klimafiktionerne, også kaldet cli-fi (climate fiction), forholder sig alle til en fremtid, hvor betingelserne for mennesker og jorden har ændret sig.
I Cli-fi Klubben læser vi sammen forskellig klimalitteratur. Vi snakker om værkernes bud på fremtiden, og hvad vi som læsere kan bruge dem til i vores hverdag.
Denne gang læser vi Klinten af Jens Smærup Sørensen.
Du behøver ikke at vide noget om klima eller litteratur for at være med. Vi taler om universet i den bog, vi har læst, og vores reaktioner på den.
Send en mail til kanka@aarhus.dk for at tilmelde dig.
Bibliotekerne arbejder på mange niveauer med at være bevidste om Verdensmål og bæredygtighed. Derfor forsøger de i stort som småt at ændre lidt på vanerne.
Vi serverer gerne kaffe og the til mødet – men tag selv en kop med – så der bliver sparet på papkrus og affald.