Vild med ORD præsenterer den forunderlige og formidable Christina Hesselholdt d. 1. september i en samtale med kritiker Mikkel Bruun Zangenberg om Camilla-trilogien.

I 1991 udkom Køkkenet, gravkammeret & landskabet, som Christina Hesselholdt (1962) provokerede med at kalde en roman. Provokationen består i dens ualmindelige korte form – hvis man ser det fra et typisk romansynspunkt, og der er her kun tale om skelettet af en roman og nogle personer. Denne minimalistiske reduktion af romangenren er Hesselholdts svar på punktromanen -en kort roman, hvor hun nærmest fortæller romanen som en montage.

Christina Hesselholdts forfatterskab består af eksperimentering med minimalisme og netop punktprosaen. I 1998 udgav hun Hovedstolen, som blev annonceret som en roman samt “50 fiktioner om en barndom”. Denne romanbiografi revolutionerede bl.a. ved at tage fra erindringens hovedstol – at inddrage faktiske begivenheder, personer osv. fra forfatterens eget levede liv – som den indflydelsesrige digter Per Højholt (1928-2004) havde nedlagt kunstnerisk forbud imod i sin tid.

Senest har Hesselholdt udgivet novellesamlingen Selskabet gør op i 2012 – sidste bind i trilogien om Camilla og hendes familie – som Hesselholdt vandt Montanas Litteraturpris for sidste år. Novellesamlingen blev særdeles godt modtaget af anmelderne: “At få 135 siders ny prosa fra Christina Hesselholdt er som at få en flaske Rosso di Montalcino fra Stella di Campalto; man nipper og smager og doserer sit indtag, så man ikke sluger det hele i én strøm, selv om det flyder forførende lifligt; man læser langsomt og holder pause for at forlænge nydelsen og udskyde det triste øjeblik, hvor der ikke er mere tilbage.” Læs Politikens anmeldelse her.