CARMEL NORDIC med Suzanne Brøgger og Trude Marstein (UDSOLGT)

Torsdag 10. maj 2018
Kl. 19:30
Entré: 60 kr. i forsalg/100 kr. i døren
Arrangør: Hotel Carmel
Øst for Paradis
Paradisgade 7
8000 Aarhus C

Dette CARMEL NORDIC-arrangement med Suzanne Brøgger og Trude Marstein skulle have ligget søndag den 1. april, men grundet påsken har vi rykket det til torsdag den 10. maj. Ikke desto mindre glæder vi os til at byde jer velkommen til en aften i hyggeligt selskab med de to forfattere i samtale med kulturkritikeren Elisabeth Skou Pedersen.

Man kunne kalde den danske forfatter Suzanne Brøgger kærlighedens og erotikkens frontkæmper, da hun siden sin debut Fri os fra kærligheden fra 1973 har udfordret de moderne samlivsformer via litteraturen og deltagelse i den offentlige debat. Hun har skrevet en lang række af romaner, essays m.m., som udover deres temaer også er karakteriseret ved en leg og eksperimenteren med genrerne. Brøgger har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab, deriblandt De Gyldne Laurbær og Weekendavisens Litteraturpris; dertil har hun været medlem af Det Danske Akademi siden 1997.

Den norske forfatter Trude Marstein har ligeledes udfoldet sig indenfor mange forskellige genrer i løbet af sit prisbelønnede forfatterskab. Hun skildrer mennesker i hverdagen og stiller ind på tilværelsens trivialiteter som udgangspunkt for at undersøge de psykologiske mekanismer, der foregår inde i mennesket. Marstein er for øjeblikket ved at oversætte Brøggers memoir til norsk.

Grundet ombygning på Hotel Carmel, afholdes CARMEL NORDIC i Løve’s Bog- & Vincafé, hvor der vil være mulighed for at forsyne sig med både koldt og varmt at drikke. Billetprisen er 60 kr. i forsalg og 100 kr. i døren – billetterne kan købe her.

Foto: Isak Hoffmeyer.