Brian Dan Christensen i Kristian F. Møller
Torsdag 12. november 2015
8000 Aarhus C.
Mød Brian Dan Christensen, som vil læse op og fortælle om sin nye roman: Det koldeste land i verden.
“Det koldeste land i verden er en fortælling om at tage skridtet fra barn til voksen. Vi møder Daniel Enevoldsen, der vokser op med sine søskende i et religiøst kollektiv i en flække ude på landet. Da der flytter to hippier ind på Overgården, og Daniel får øje på deres smukke datter, Siva, gennem et hul i hækken, begynder han at sætte spørgsmålstegn ved flere af Genkomstkirkens læresætninger. Ikke mindst fordi både Siva og hendes mor ofte går rundt uden en trevl på kroppen. Historien foregår i 1984, hvor Daniel oplever den første begravelse i familien, den første forelskelse og gør sig sine første erotiske erfaringer, dog ikke med samme pige.”
Arrangementet afholdes i butikken i åbningstiden, så der er både sidde- og ståpladser.