Booktalks

Tirsdag 5. december 2017
Kl. 10:00 - 11:00
Entré: Gratis - skal bookes
Arrangør: Dokk1
Dokk1
Hack Kampmanns pl. 2
8000
Aarhus

Verden er så fuld af gode bøger, men hvilken en skal du kaste dig over næste gang … din lærer tvinger dig til det? Det får dine elever en stribe rigtig gode bud på i denne booktalk for unge. Vi sammensætter et slideshow med spændende bøger, der hver introduceres kort – en blanding af nyere Young Adult-hits, klassikere fra ungdomslitteraturen, graphic novels, fantasy, sci-fi osv. Og vi gør os umage med at favne bredt, så der både er inspiration til de skoletrætte, de sprogligt nysgerrige og alle dem midt imellem.

Fokus:

At eleverne præsenteres for et bredt udvalg af skønlitterære bøger i forskellige genrer
At der sparkes til læselysten både i og uden for klasseværelset
At eleverne opfordres til at reflektere over litteratur og læsning

NB: Eleverne må meget gerne medbringe en kuglepen/blyant hver.

Varighed: Ca. 60 min. inkl. spørgsmål og/eller små diskussioner undervejs