Bogreception: Rainbow Tiger
Onsdag 23. november 20228000 Aarhus
Vi fejrer udgivelsen af ’Rainbow Tiger’ den 23. november kl. 16:30 på Løve’s bog- og vincafé, Nørregade 32 – med lidt godt til ganen i form af et glas vin og oplæsning fra bogen.
Rainbow Tiger er i ord og billeder et humanistisk projekt. Værket henvender sig til alle poesiglade læsere. I værket undersøger forfatteren Alberto Forcada i en tekstrøm hans oplevelse af verden. Tematisk kredser digtsamlingen om alt mellem himmel og jord, alt lige fra næstekærlighed og tankespind om naturen og menneskelig relationer. Her er en lille smagsprøve fra digtet ’Wishes’:
”Some wishes can only be used once, like paper plates, but others can be washed and reused many times (…)”.
Alberto Forcada har studeret filosofi på Mexicos Universitet og kunst på Edsvik’s Kunstskole i Sverige. Han har udgivet fjorten bøger i Mexico, og han har tidligere modtaget et litteraturstipendium fra henholdsvis Mexico og Sverige. Rainbow Tiger er hans første poetisk værk på engelsk.
Udover et hav af skønlitterære projekter har han rejst rundt i Sydamerika, Asien og Afrika, og han har desuden været projektleder for kulturelle projekter i Mexico, Island, Indien og meget mere.
Kom og hør Alberto Forcada læse op fra sine poetiske tekstrømme.