Bogreception og oplæsning
Torsdag 21. november 2013Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
VIGTIGT: Mette Moestrup har måtte aflyse grundet sygdom. Dog er Shadi Bazeghi stadig frisk! Bogen sælges på aftenen til 250,- (normalpris 299,-)!
Bogreception+oplæsning: Kun stemmen bliver tilbage. Poesi og biografi v. Shadi Angelina Bazeghi
I et samarbejde med Gyldendal afholder Aarhus Litteraturcenter reception på bogen Kun stemmen bliver tilbage. Poesi og biografi. Bogen omhandler det 20. århundredes vigtigste og mest læste iranske kvindelige digter Forugh Farrokhzad (1935-1967).
Kun stemmen bliver tilbage giver for første gang på dansk et samlet indblik i Farrokhzads forfatterskab. Forfatter Shadi Angelina Bazeghi har oversæt en række digte og noveller af Farrokhzad, og digter Mette Moestrup har forfattet et essay til bogen.
På aftenen vil Shadi Angelina Bazeghi i en samtale fortælle om Farrokhzads liv og poesi. Dernæst vil de læse op af udvalgte digte af Farrokhzad på både dansk og farsi. Eksemplarer af bogen sælges kontant på aftenen til 250,- (normalpris 299,-).
I sit korte liv fornyede Farrokhzad persisk poesi radikalt og slog internationalt igennem med sine kontroversielle digte om blandt andet kærlighed og begær. Det vakte furore i hendes samtid, at hun i sin skrift og i sit liv brød med konventionerne, og endnu i dag er hendes poesi genstand for både kult og debat i Iran.