Børnetime i boghandelen

Lørdag 19. marts 2016
Kl. 15:00
Gratis entré
Arrangør: Kristian F. Møller
Kristian F. Møller
Store Torv 5
8000 Aarhus C

Mød op kl. 15:00 og hør Brian P. Ørnbøl læse op fra og fortælle om den nye bog, samt gæsteoplæserne Louis Jensen og Gunvor Ganer Krejberg, som også vil læse fra deres forfatterskab. Arrangementet varer en times tid og styres af Master i børnelitteratur, Bjarne W. Andresen, der vil præsentere forfatterne og fortælle lidt om børnelitteraturens vilkår i dag.

De tre Aarhus-forfattere, der læser op, er:

Brian P. Ørnbøl er opvokset i Broager i nærheden af Sønderborg. Uddannet snedker og senere cand.mag. i religionsvidenskab fra Aarhus Universitet. Har siden færdiggørelsen af sit studie arbejdet i PR & kommunikationsbranchen ved siden af sit forfatterskab. Ørnbøl debuterede i Hvedekorn i 2008. Samme år udkom hans første digtsamling Barberbladshologrammer. Ørnbøl har siden udgivet flere digtsamlinger og novellesamlinger og har medvirket i række antologier. Mekano Max er forfatterens debut som børnebogsforfatter.

Louis Jensen tog studentereksamen ved Aarhus Katedralskole i 1964 og uddannede sig siden til arkitekt. I 1970 debuterede han i Hvedekorn, og hans første bogudgivelse er børnebogen Krystalmanden fra 1986. Siden har forfatteren skrevet en lang række bøger, navnlig for børn og unge, billedbøger og desuden romaner og digtsamlinger for voksne. Blandt Louis Jensens udgivelser er de firkantede historier: Det er forfatterens hensigt at nå op på 1001 historier, og der er frem til 2013 udkommet otte bind med hver 100 små finurlige, humoristiske eller triste, absurde og tankevækkende historier.

Gunvor Ganer Krejberg er cand.mag. i Litteratur og Kunsthistorie. Hun sidder i bestyrelsen for teatret Svalegangen og skriver for børn. Historierne spænder vidt i genre fra den letlæste road-movie-inspirerede fortælling om Magnus og mormor i Audi 200 Turbo over den mere filosofiske bog om døden med D for Morfar til fantasyromanen Aron. Krejberg debuterede i 1999 med Eventyret om drengen der ikke kunne blive bange og har siden da udgivet fem børnebøger. Hendes sjette bog, Mirjas vinger, udkommer i 2016.