Børn af Byen + Nikolaj Loufbye

Lørdag 4. februar 2017
Kl. 13:30 - 14:30
Gratis entré
Arrangør: Børn af Byen og Soul Shine
Soul Shine
Graven 24
8000 Århus C

Duoen Børn af byen, Soul Shine og forfatter Nikolaj Loufbye byder velkommen til oplæsning og intimkoncert i Soul Shines lokaler lørdag den 4. februar.

Om Børn af Byen:
Duoen består af musiker og sangskriver Mikkel Julius og forfatter Daniel Boysen. Deres musiklyriske univers er en kombination af spontanitet i sammenblandingen mellem spoken word og musik – og universet kredser om byen, mennesker og zoomer ind på forskellige situationer i livet.

Mikkel Julius har udsendt EP’en ”Første skridt”, der kombinerer hverdagslyriske tekster med kantet pop.
Daniel Boysen har senest udgivet romanen ”Fordi ilden er vores” på Jensen & Dalgaard. Han færdiggør i øjeblikket det næste romanmanuskript, der er planlagt til udgivelse i (sen)foråret 2017.

Om Nikolaj Loufbye:
Nikolaj har bl.a. skrevet en tekst om Laven, der bliver udgivet i antologien HER ER DK, som udkommer i februar på Brøndums Forlag. Derudover arbejder han med Post-it tekster på Instagram, hvor han lægger tekster op her: https://www.instagram.com/post_it_aarhus2017/