Bodil Nygaard tegner og fortæller
Torsdag 7. august 20148000 Aarhus C
Forfatter og illustrator Bodil Nygaard læser, fortæller og illustrerer novellerne Guldnæsen og frk. Hjerteløs fra antologierne ”Guldnæsen” og ”Landet Længere Væk”. Fortællingerne illustreres med hurtigtegning. Bagefter hjælper Bodil Nygaard børnene i gang med selv at tegne til historierne.
Bodil Nygaard har leveret illustrationer til mere et halvt hundrede børnebøger og fagbøger. Heraf nogle af dem til hendes egne historier som i billedbøgerne “Historien om fru Salt og hr. Peber” og “En frygtelig tur”.
Hendes illustrationer bruges af såvel større som mindre forlag, og ud over at illustrere til bøger leverer Bodil Nygaard også illustrationer til magasiner og ugeblade, spil, undervisningsmateriale, informations- og reklamekampagner. Materialerne er især akvarel, tusch og blyant, men også akryl og oliekridt bliver taget i anvendelse, når det passer til opgaven.
Bodil Nygaard har udgivet en række børnebøger og har siden 2011 arbejdet sammen med arkitekt Sidsel Effersøe om fortælle- og byggeprojektet PAPIRKONTORET, som bl.a. laver workshops for børn.
Arrangementet er for børn i alderen 6-10 år.