Art Writing-seminar

Onsdag 13. marts  -  fredag 15. marts 2013
Kl.
Gratis entré
Arrangør: Projekt Art Writing
Teater Katapult, Godsbanen

Fra den 13. – 15. marts 2013 afholder Projekt Art Writing og Aarhus Litteraturcenter et internationalt seminar om Art Writing på Godsbanen og i Kunsthal Aarhus. Over tre dage præsenteres feltet gennem oplæg, debat, performances, udstillinger, koncert og publikationer. Seminaret sætter den nordiske kunst- og skriveskole til debat og diskuterer undervisningsmetoder og traditioner samt kritiske tilgange til tekstbaseret kunst.

Seminaret byder på oplæg fra en række  kunstnere, forfattere, undervisere, teoretikere og kritikere fra Danmark, Sverige, Norge og England, bl.a. Caroline Bergvall (FR/NO/UK), Cecilia Grönberg (S) og Jonas (J) Magnusson (S), Maria Fusco (NI), Jørn H. Sværen (N), Pablo Llambías (DK), Mikkel Bogh (DK) m.fl.. Herudover vil der bl.a. være performances med Guds söner og yoyooyoy, udstilling af bl.a. Caroline Bergvall og koncert med Lars Skinnebach, Kresten Osgood og Dodebum.

Forløbet har desuden genereret en række forskellige projekter, som alle har haft til formål at indsamle viden og afprøve nye samarbejder på tværs af kunstarter, medier og institutioner. Projekt Art Writing har blandt andet udviklet en række undervisningsforløb i samarbejde med vores primære samarbejdspartnere; Forfatterskolen, Det Jyske Kunstakademi og Aarhus Universitet. Samtidig har projektet sammen med en række danske og udenlandske kunstnere stået bag en række artist talks, publikationer, udstillinger og et arkivprojekt.

Program:

Onsdag 13. marts: Kunsthal Aarhus
J. M. Mørks Gade 13, 8000 Aarhus

Tre kunstnere og forfattere præsenterer og diskuterer egen kunstnerisk praksis, som på forskellig vis forholder sig til feltet tekstbaseret kunst. Tekstbaseret kunst betegner en kunstpraksis, der omhandler eller handler med skrift, tekst og læsning på forskellig vis og kommer til udtryk i ord, billede og lyd.

11.00: Omvisning i Kunsthal Aarhus’ udstilling Systemics series #1
Mathias Kokholm, kunstnerisk leder, Projekt Art Writing

13.00: Indskrivning og forfriskning

14:00: Åbning af seminaret
Mathias Kokholm, kunstnerisk leder, Projekt Art Writing

14.30: Præsentation af egen praksis og kritiske tilgange
Caroline Bergvall, forfatter og kunstner (FR/NO/UK)

15.15: Pause

15.30: Præsentation af egen praksis
Jørn H. Sværen, forfatter og forlægger (NO)

16.15: Præsentation af egen praksis
Jørgen Michaelsen, billedkunstner

19.00: Performance
Guds Söner, Leif Elggren og Kent Tankred (SE)

 

Torsdag 14. marts: Katapult, Godsbanen
Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C

Dagens seminarprogram diskuterer undervisningsstrategier og didaktiske metoder i kunst- og skriveskoler. Første del præsenterer en række kortere oplæg om forskellige tilgange til undervisning i kunstnerisk tekstproduktion. Efter frokost sættes den nordiske kunst- og skriveskole til debat gennem oplæg om undervisningsmetoder på Forfatterskolen og i kunstakademierne. Dagsprogrammet afrundes med en paneldebat mellem rektor på Forfatterskolen, Pablo Llambías, rektor på Det Jyske Kunstakademi, Jesper Rasmussen og kunstnerisk leder på Projekt Art Writing, Mathias Kokholm, som bl.a. vil diskutere, hvordan undervisningsmetoder fra kunstakademier og skriveskoler kan kombineres.

10.00: Præsentation og diskussion af undervisningsmetoder
Maria Fusco (NI), tidligere leder af Art Writing-programmet på Goldsmith, University of London. Nu Chancellors Fellow på Edinburgh College of Art.

10.30: Præsentation og diskussion af undervisningsmetoder
Mads Thygesen, leder af dramatikeruddannelsen, Aarhus Teater

11.00: Oplæsning
Jørn H. Sværen

11.15: Pause

11.30: Præsentation og diskussion af undervisningsmetoder
Mikkel Bogh, rektor, Det Kgl. Danske Kunstakademi

12.15: Oplæsning
Caroline Bergvall (FR/NO/UK)

12.30: Frokost

13.30: Præsentation og diskussion af undervisningsmetoder
Aeron Bergman (US/NO), professor, Kunsthøgskolen i Oslo

14.00: Præsentation og diskussion af undervisningsmetoder
Pablo Llambías (DK), rektor, Forfatterskolen

14.30: Pause

15.00: Oplæsning
Maria Fusco (NI)

15.30: Paneldebat om undervisningsmetoder i kunst- og skriveskoler
Pablo Llambías, rektor, Forfatterskolen; Jesper Rasmussen, rektor, Det Jyske Kunstakademi og Mathias Kokholm, kunstnerisk leder, Projekt Art Writing

20.00: Koncert
Lars Skinnebach og Kresten Osgood og Dodebum (entré 50 kr. for ikke-tilmeldte)

21.30: DJ’s yoyooyoy

 

Fredag 15. marts: Katapult, Godsbanen
Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C

Hvordan genkender og anerkender vi kritisk og kvalitativt tekstbaseret kunst? Dagens program omhandler kritiske tilgange med udgangspunkt i forskellige dele af det kunstneriske kredsløb – produktion, præsentation, kuratering, kritik og reception. Dagen afrundes med præsentation af den produktion, som elever fra Forfatterskolen og Det Jyske Kunstakademi har produceret på et workshopforløb i tekstbaseret kunst, som Projekt Art Writing står bag i samarbejde med de respektive uddannelsesinstitutioner. Sideløbende med seminarprogrammet præsenterer kunstnerkollektivet yoyooyoy Bevægeligt Akkurat, som er en otte timers koncert- og performance-maskine.

10-18.00: Bevægeligt Akkurat – Mobil performance
Yoyooyoy (Andreas Führer, Anders Lauge Meldgaard, Toke Tietze Mortensen og Johannes Lund), Guds Söner (Leif Elggren og Kent Tankred), samt Rasmus Graff og Claus Haxholm.

10.00: Om kuratering af tekstbaseret kunst, Bevægeligt Akkurat
Rhea Dall, kurator, ph.d. stipendiat, KU.

11.00: Forholdet mellem billedkunst og litteratur
Kurator Johanne Løgstrup og digter Claus Handberg, som sammen har redigeret antologien Blandt ord og billede.

12.00: Frokost

13.00: Om arkiver, tekstmaskiner, OEI, mm.
Cecilia Grönberg (SE) og Jonas (J) Magnusson (SE), redaktører af OEI.

14.30: Om udvekslinger mellem kunstneren og akademikeren
Ida Marie Hede Bertelsen, fortfatter og kunstteoretiker
– markering af udgivelsen “kollektive læseformer” af Ida Marie Hede og Amalie Smith

15.00: Reception: Udstilling og oplæsning
Præsentation af eleverne fra Det Jyske Kunstakademis og Forfatterskolens arbejde på workshopforløbet i tekstbaseret kunst.