Asger Jorn: tekst, bog, arkiv
Lørdag 30. november 20138600 Silkeborg
Asger Jorn – tekst, bog, arkiv – en genskrivning med flere afsendere
Aarhus Litteraturcenter har iværksat Projekt Art Writing med ambitionen at skabe en stærk platform for tekstbaseret kunst, som forholder sig ligeværdigt til andre former for kunstnerisk praksis, og som kan optræde i kombination med f.eks. billede, performance, video og lyd.
I efteråret 2013 er Art Writing Masterclass blevet en realitet og holdet skal i november have sit andet og sidste undervisningsmodul. Som afslutning på dette afholdes et åbent seminar på Museum Jorn i Silkeborg om Asger Jorns skrivepraksis.
Asger Jorns praksis og position som billedkunstner er vidt og mangfoldigt behandlet. Men foruden den billedkunstneriske praksis engagerede Jorn sig også i et massivt virke som forfatter og organisator: Mere end 25 bøger blev det til, utallige debatindlæg i både en national- og international kunstoffentlighed, samt involvering og finansiering af en lang række kunstnergrupper og tidsskrifter.
Det er i særdeleshed hans funktion som medstifter af grupperne CoBrA (1948-51) og Situationistisk Internationale (1957-61), de talrige samarbejdsprojekter med andre kunstnere bl.a. om bøger som Mémoires med Guy Debord eller La langue verte et la cuite med Noël Arnaud, samt hans eget Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme og projektet 10.000 års Nordisk folkekunst, der markerer omfanget af den stædige og til tider megalomane udfordring af ikke bare kunsten men samtlige vidensområder, Jorn bidrog til sideløbende med sin kunst.
Trådene samles i en mængde aktiver, der vidner om en usædvanlig energi og et brændende engagement i sin tid. Jorns arkiver tiltrækker fortsat og afgiver betydning – afstedkommer undren og fornyet energi.
Seminaret er blot en af mange platforme, som i det kommende jubilæumsår, vil fungere som ventil for nogle af de nye verbale udblæsninger og intellektuelle excesser, som nedslag og fordybelser i Jorns skrifter stadig kan afstedkomme, her snart 100 år (1914 – 2014) efter hans fødsel.
Deltagelse koster 80 kr. (inklusiv entre til Museum Jorn, sandwich og eftermiddagskaffe)
Tilmelding kan ske på facebook: HER
Hent programmet som pdf her: Art Writing Program nov
Program 11.00-17.00
Kl. 11.00
Velkomst og åbning ved hhv. Museum Jorn og Mathias Kokholm, kunstnerisk leder projekt Art Writing
Kl. 11.30-13.00
Henrik Andersson (SE): Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme og Gotland
Christian Vind (DK): Tegn og underlige gerninger
Kl. 13.00-14.00
Frokostpause
Kl. 14.00 -15.00
Jørgen Michaelsen (DK): Var Debord blot ude efter Jorns penge?
Jørn Erslev Andersen: Triolektik og Dispossitiv
Kl. 15.00-15.30
Kaffepause
Kl. 15.30-17.00
Tekstbaseret Jornarkæologi ved Project Art Writings masterclasshold:
Adam Drewes
Andreas Vermehren Holm
Gustav Bisgaard
Hanne Højgaard Viemose
Louise Haugaard Jørgensen
Maja Moesgaard
Martin Lykke Nielsen
Tanja Nellemann Poulsen
Project Art Writing afholder i efteråret et modulbaseret masterclass-forløb med et gennemgående hold studerende. Holdet har i ugen op til seminaret fordybet sig i Jorns tekstpraksis – bl.a med besøg i arkivet på Museum Jorn
Der serveres kaffe, te og småkager undervejs