Aktuelle danske bestsellere – med kant

Mandag 1. september  -  mandag 29. september 2025 Foto: Mikkel Tjellesen (2016)
Kl. 17:15 - 19:00
Entré: Standard 750 kr., studerende 375
Arrangør: Folkeuniversitetet
AU, bygning 1530, lokale D211
Ny Munkegade 118
8000 Aarhus C

Forelæsningsrække hvor du kan grave et spadestik dybere ned i dansk litteraturs aktuelle bestsellere sammen med eksperterne.

De udvalgte danske bestsellere er alle bøger med ‘kant’. De tager fat på livets store spørgsmål på en vedkommende og udfordrende måde. Bøgernes dramaer udspiller sig både i de nære og hverdagslige relationer og på krigens internationale skueplads, der rykker tæt på. Tonelejerne spænder vidt: fra vemodige skildringer af stille eksistenser, gennem skarpe sansninger og refleksioner til voldsomme udladninger og grænseoverskridende erfaringer. Dermed viser de også meget fint den mangfoldighed af stemmer og skrivemåder, som karakteriserer den aktuelle danske litteratur.

Bliv introduceret til aktuelle danske bestsellere!

Foto: Mikkel Tjellesen (2016)