Aarhus Oplæst III
Torsdag 3. marts 2022
Kl. 20:00
Entré: 40 kr.
Arrangør: Litteraturen på Scenen
Vogn1, Godsbanen
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
8000 Aarhus C
Eventuelle krav om test, mundbind og pas meldes ud i takt med myndighedernes anbefalinger.
LIPS præsenterer med Aarhus oplæst en række forfattere, der alle har en tilknytning til Aarhus. Uanset om de skriver digte, noveller eller romaner. Vi er interesseret i at skabe et fællesskab om litteraturen. Under nedlukningerne har der været gode muligheder for at være alene med litteraturen. Endelig kan vi samles om den. De forfattere, vi inviterer, vil have Aarhus til fælles med publikum. Det sted hvor vi bor, hvor der skrives bøger (om), det sted vi har været lukket inde.
Svend Åge Madsen har siden debuten med romanen Besøget (1963) udgivet en lang række romaner og fortællinger, bl.a. de vildtvoksende, fabulerende nyklassikere Tugt og utugt i mellemtiden (1976), Se dagens lys (1980) At fortælle menneskene (1989) og Syv aldres galskab (1994). I november 2019 udkom Svend Åge Madsen, der fyldte 80 år 2. november 2019, med romanen Enden på tragedie. I november 2020 var han aktuel med romanen Fremtidsspejl, der var nomineret til Weekendavisens Litteraturpris 2020. Forfatteren har bl.a. modtaget Det Danske Akademis Store Pris, Søren Gyldendal Prisen, Danske Dramatikeres Hæderspris, Holberg-Medaillen, Radioens Romanpris og De Gyldne Laurbær. Hans bøger er oversat til en lang række sprog.
Kathrine Assels skriver skævt, kærligt og med glimt i øjet om ensomme børn og unge og deres mere eller mindre brugbare strategier til at håndtere en ikke særlig børnevenlig hverdag. Børnenes kriser er som oftest forårsaget af forældrene, og fraværende fædre, omklamrende møder eller alt for fortravlede familier går igen i forfatterskabet. Blandt andet savner Ester i ”Mester Ester”, at faren har tid til at synge med hende, og hun fylder sit hul i maven med affald fra gaden. Men ligesom hos Astrid Lindgren sørger Assels som hovedregel for at dække børnenes behov – hvad end det er via pludseligt opståede venskaber eller en livlig fantasi.
Jens Kæmpe har gået på Skrivekunstskolen i Aarhus og Forfatterskolen i København. Han debuterede med digtsamlingen ”KUNSTENS REGLER” på forlaget Cris & Guldmann, hvis tidsskrift Københavnske Istidende han også har bidraget til med en digtsuite, der var formet som en hel sektion i avisen under titlen KÆMPETILLÆG. i 2020 udkom digtsamlingen ”Pinseliljer”. I juni 2021 udkom hans tredje digtsamling ”Det store selskab”.
Arrangementet er støttet af Aarhus Kommune og Salling Fondene