Aarhus oplæst
Lørdag 19. marts 2022
Kl. 16:00
Entré: 40 kr.
Arrangør: Litteraturen på Scenen
Vogn1, Godsbanen
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
8000 Aarhus C
Eventuelle krav om test, mundbind og pas følger myndighedernes anbefalinger.
a
LIPS præsenterer med Aarhus oplæst en række forfattere, der alle har en tilknytning til Aarhus. Uanset om de skriver digte, noveller eller romaner. Vi er interesseret i at skabe et fællesskab om litteraturen. Under nedlukningerne har der været gode muligheder for at være alene med litteraturen. Endelig kan vi samles om den. De forfattere, vi inviterer, vil have Aarhus til fælles med publikum. Det sted hvor vi bor, hvor der skrives bøger (om), det sted vi har været lukket inde.

Tina Frank debuterede sidste år med Øjets anatomi på Forlaget Gladiator. Romanen følger en kvinde, der er bange for at miste synet, og som forsøger at finde modet til at gennemgå en øjenoperation. Øjets anatomi blev kaldt ‘velgørende cool og kølig’ af Lars Bukdahl i Weekendavisen. Tina Frank er desuden publiceret i de litterære tidsskrifter; Hvedekorn, Slagtryk, Udkant, Kulturo og Øverste Kirurgiske, og så har hun skrevet og opført værket ‘Livmor’ på Teatret Svalegangen.
a
a
Hanne Højgaard Viemose er uddannet fra Forfatterskolen i 2011. Hun debuterede samme år med romanen Hannah. Den selvstændige fortsættelse, romanen Mado udkom i 2015 på Forlaget Basilisk. Samme år var hun aktuel med Helhedsplanen på forlaget Jorinde & Joringel. I 2019 udgav hun HHV, FRSHWN – Dødsknaldet i Amazonas.
a
a
Lin Melkane er uddannet dramatiker fra Den Danske Scenekunstskole. Senest har hun debuteret med dramatik i bogform kaldet “Velkommen til og undskyld”. Det er et slags kor mellem tre ok poetiske stemmer der snakker om bl.a angst, hash og kærlighed. Lin debuterede med forestillingen Hey Lin på Teamteateret og har senest skrevet stykket “Syren Hawaii Undulat” for Kolding Egnsteater.
a
a
Med sin litterære debut Saltsuiten retter Denni Ian blikket mod økologiske kollaps og selvmord. Saltsuiten skildrer det private mørke som invaderes af den omkringliggende verdens kaos og skønhed, og kredser om, hvad det vil sige at eksistere i vekselvirkningen mellem den partikulære og den planetære undergang. Det er et konceptuelt poesiværk, der lægger sig i krydsfeltet, hvor mørk økologi smelter sammen med psykiatrisk bekendelseslitteratur. Ved siden af sit forfatterskab har han begået sig som musiker og billedkunstner.
a
a
Arrangementet er støttet af Aarhus Kommune og Statens Kunstfond