Åbent læsefællesskab

Torsdag 8. oktober 2026
Kl. 10:30 - 12:00
Entré: Gratis, kræver ikke tilmelding
Arrangør: Solbjerg Bibliotek
Solbjerg Bibliotek
Kærgårdsvej 4
8355 Solbjerg

Velkommen til Solbjerg Biblioteks åbne læsefællesskab –  for alle, der har lyst til at dele læseoplevelser med andre. Her er der plads til både erfarne læsere og dem, der måske lige er begyndt at opdage glæden ved litterære tekster.

I dette fællesskab handler det ikke om, hvor hurtigt du læser, eller hvor mange bøger du har bag dig. Det handler om nysgerrighed, nærvær og lysten til at opleve historier sammen. Gruppen læser højt sammen i et roligt tempo, og tager tid til at tale om det, der læses – tanker, følelser og refleksioner.

Hvad kan du forvente?

  • Fælles læsning – du behøver ikke forberede dig hjemmefra
  • Samtaler, hvor alle perspektiver er velkomne
  • Fokus på oplevelsen frem for præstation

Hvem kan være med?

Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage – bare lysten til at være med.

Hvorfor deltage?

At læse sammen med andre kan åbne nye perspektiver og skabe forbindelser mellem mennesker. Det kan give ro, inspiration og en følelse af fællesskab – og måske endda gøre litteraturen endnu mere levende.

 

Foto: Christopher Egeberg