Åben læsekreds i Hasle
Onsdag 25. marts - mandag 1. juni 2026
8210 Aarhus V
Er du glad for at læse og tale med andre om litteratur? Så kom og vær med i Hasle Biblioteks åbne Læsekreds. Denne gang læser gruppen Ophav af Eva Tind.
I den åbne læsekreds læser gruppen tre gode bøger hen over foråret. De er udvalgt af bibliotekets litteraturformidler, Stine, som også deltager hver gang.
Man er velkommen til at deltage alle gange eller blot en enkelt gang. Det kræver ingen særlige forudsætninger.
Du tilmelder dig læsekredsen ved at hente bogen i skranken på Hasle Bibliotek og opgive dit navn og telefonnummer. Hvis du selv har bogen stående, behøver du ikke at låne en af biblioteket, men fortæl gerne at du kommer.
Bogen kan hentes omkring en måned før læsekredsen, så du har tid til at læse den før I mødes. Ophav kan hentes fra d. 20. februar
Eva Tind er en dansk forfatter, der skriver sanseligt og eftertænksomt om identitet og tilhørsforhold. I romanen Ophav følger man en personlig søgen efter rødder og forståelse af, hvor man kommer fra. Med et stille, men stærkt sprog åbner hun for følelser og spørgsmål, mange kan genkende. Det er en nærværende fortælling, der vækker nysgerrighed og inviterer læseren ind i en dyb og bevægende rejse.
Har du spørgsmål eller vil du gerne hente bogen på et andet bibliotek, så kontakt Stine på mail: stovj@aarhus.dk.
Forårets datoer i den åbne læsekreds:
Onsdag d. 25. marts kl 10.30-12.00: Ophav af Eva Tind.
Hent bogen fra 20. februar
Mandag d. 27. april kl. 10.30-12.00: Gengældelsens veje af Karen Blixen
Hent bogen fra 25. marts
Mandag d. 1. juni kl. 10.30-12.00: Ud og stjæle heste af Per Petterson
Hent bogen fra 27. april






